Formålet med operationen er at gøre knæet mere stabilt. Det nye korsbånd indsættes som kikkertoperation — og giver umiddelbart et godt stabilt knæ.
Om behandlingen
Formålet med operationen er at gøre knæet mere stabilt, så du undgår andre skader. Hvis du er generet af smerter i knæet, skal du ikke forvente, at dette ændrer sig ved operationen, medmindre smerterne skyldes, at du har en meniskskade, eller at det ødelagte korsbånd ligger i klemme.
Operationen udføres som en kikkertoperation, dvs. at det nye korsbånd indsættes i knæet vejledt via et kamera. Det nye korsbånd tages fra to sener på indersiden af låret. De udtagne sener indsættes i knæleddet via en borekanal i skinnebensknoglen. Operationen giver umiddelbart et godt stabilt knæ, men du bør dog fortsat være forsigtig.
Du skal tage 1 Ibuprofen 600 mg, som du har fået udleveret på klinikken, og 2 Panodil tabletter 2 timer før operationen (se fastevejledningen). Operationen foregår i fuld bedøvelse samt en blokade i dit ben, som gør, at du er smertefri de første 12–24 timer. Du vil have behov for at anvende krykker i cirka 2 uger. Disse udlånes herfra.
Du vil have behov for at anvende krykker i cirka 2 uger. Disse udlånes herfra. 2 dage efter operation skal du have skiftet forbinding. Stingene fjernes på klinikken ved kontrol efter 10–12 dage. Yderligere kontrol efter 6 uger — tiden aftales, når stingene fjernes.
Hvis forbindingen strammer, må du gerne løsne den. For at undgå smerter og hævelser i knæet, skal du 3 gange dagligt tage både 1 Ibuprofen og 2 Panodil tabletter. Smerter og hævelse kan desuden dulmes med en indpakket ispose — maks. 10 min. per time.
Når virkningen af blokaden i dit ben er aftaget, må du støtte helt på benet. Du skal bruge benet, men det er vigtigt, at du undgår overbelastning. Det anbefales, at du bliver hjemme de første dage og gradvist øger aktiviteten i takt med, at du får det bedre. Lyt til dit knæ.
Efter ca. 4 måneder kan du begynde løbetræning på løbebånd — ikke udendørs. Du bør først genoptage din sædvanlige sportsaktivitet efter ca. 9 måneder.
Efter operationen kan du pga. hævelse i knæet og smerter forvente at skulle være sygemeldt fra dit arbejde 3–6 uger alt efter dit erhverv.
Operationen giver et stabilt knæ — men forvent ikke smertelindring, medmindre smerterne skyldes meniskskade eller indklemt korsbånd.
Komplikationer er sjældne. Hvis der kommer rødme, øget varme, evt. dunkende smerter eller feber, skal du straks kontakte klinikken — eller uden for åbningstiden, kontakt lægevagten.
Sygemelding: 3–6 uger afhængig af erhverv.
Genoptræning til fuld sportsaktivitet: ca. 9 måneder.
Se prisliste for knæoperationer for pris på operationen.
Sådan foregår det
Din praktiserende læge sender en henvisning, eller du kontakter os direkte.
En speciallæge undersøger dit knæ og planlægger operationen.
Fuld bedøvelse + blokade. Krykker 2 uger. Forbindingsskift efter 2 dage.
Kontrol efter 10–12 dage og 6 uger. Fuld sport efter ca. 9 måneder.
Har du korsbåndsskade? Kontakt os i dag — vi besvarer alle henvendelser inden for åbningstiden.