Man–tor 7:30–16:00  ·  Fre 7:30–14:30 36 49 87 00 Baldersbækvej 5, 2635 Ishøj
LinkedIn    Facebook
Kontakt os
Knæoperation

Arthrosamid©-behandling mod artrose/slidgigt

Arthrosamid© er en videnskabeligt testet gel, som sprøjtes ind i knæet og lindrer smerter. Gelen nedbrydes ikke af kroppen, og behandlingen skal ikke gentages. 8 ud af 10 patienter opnår 60% smertelindring.

Om artrose / slidgigt

Artrose, som slidgigt korrekt hedder, er en folkesygdom. Omkring en halv million danskere har artrose, og af dem har 270.000 danskere artrose i knæet. Slidgigt/artrose i knæ er en tilstand, som udvikler sig langsomt, ofte over flere år. Knæbrusken bliver langsomt nedbrudt, og mange får smerter.

Behandling med Arthrosamid©

En behandling med Arthrosamid© kan lindre smerter i længere tid. Arthrosamid© er en videnskabeligt testet gel, som sprøjtes ind i knæet, hvor den lægger sig og lindrer smerter. Kliniske studier viser en god effekt på smerte og bevægelighed i knæleddet. Gelen nedbrydes ikke af kroppen, og behandlingen skal derfor ikke gentages.

Hvis man på et senere tidspunkt ønsker at få indopereret en knæprotese, er det muligt.

Hvad er Arthrosamid©?

Arthrosamid© er en hydrogel, som består af 97,5% vand og 2,5% polyacrylamid. Gelen injiceres i knæets led og nedbrydes ikke i kroppen.

Arthrosamid© blev CE-mærket i 2021. Gelen, der ligger til grund for behandlingen, er FDA-godkendt i USA, som er den højest mulige godkendelse, der kan opnås på det amerikanske marked.

Hvad er effekten?

Kliniske studier viser en god effekt på smerte og bevægelighed i knæleddet:

  • Man kan forvente minimum 3–5 års symptomlindring
  • 8 ud af 10 (80%) af de behandlede patienter opnår en 60% reduktion af deres smerter og oplever en øget bevægelighed

Hvem kan behandles?

Studier viser, at den ideelle patient er under 70 år og har moderat slidgigt, men behandlingen kan også være et godt valg for dig, selv om du ikke rammer den beskrivelse.

Inden behandlingen

Før behandlingen deltager du i en forundersøgelse, hvor lægen vurderer, om Arthrosamid© er en passende behandling for dig. Under forundersøgelsen har du mulighed for at stille spørgsmål til lægen og få udleveret informationsmateriale om behandlingen.

Hvis I sammen beslutter, at Arthrosamid© er egnet til dig, aftales et tidspunkt for behandlingen. Du vil desuden få udleveret antibiotika i tabletform, som skal indtages 1–2 timer før behandlingen.

Efter behandlingen

Du bør holde dig i ro 1–2 uger efter behandlingen og ikke træne hårdt i den periode. Derpå kan du langsomt begynde at træne igen — optimalt i samarbejde med en fysioterapeut.

Du vil opleve maksimal effekt ca. 6–14 uger efter behandlingen.

Pris og kontakt

16.000 kr.

pr. indsprøjtning af Arthrosamid©

Interesseret i en behandling? Ring til 36 49 87 00 og tryk derefter 1.

Spørgsmål og svar om Arthrosamid©

Hvor lang tid går der, før Arthrosamid© virker?
Kliniske forsøg viser, at man kan forvente effekten af behandlingen efter 4–12 uger.
Hvor lang tid kan jeg forvente at være smertelindret?
Kliniske forsøg har vist, at den smertelindrende effekt forventes at holde minimum 3 år.
I hvor høj grad kan jeg forvente at være smertelindret?
Otte ud af ti patienter (80%) oplever en 60% reduktion af smerten.
Kan jeg få Arthrosamid© i begge knæ?
Ja, der er ikke noget, der forhindrer dette, men det bør aftales med lægen.
Kan jeg få en knæprotese på et senere tidspunkt?
Ja, der er ikke noget, som forhindrer dette.
Er der bivirkninger ved Arthrosamid©?
Der er ikke rapporteret nogen alvorlige bivirkninger ved brug af Arthrosamid©, men ved enhver gennembrydning af huden kan der være en lille risiko for infektion.
Hvad kan proceduren sammenlignes med?
Selve proceduren er enkel — meget lig en blokade med binyrebarkhormon.
Hvad koster proceduren?
Proceduren koster 16.000 kr. pr. indsprøjtning af Arthrosamid©.

Fra forundersøgelse til behandling

Forundersøgelse

Lægen vurderer, om Arthrosamid© er egnet til dig, og du kan stille spørgsmål.

Forberedelse

Du får udleveret antibiotika i tabletform, som tages 1–2 timer før behandlingen.

Behandling

Gelen sprøjtes ind i knæet. Enkel procedure — meget lig en blokade.

Genoptræning

Ro i 1–2 uger. Derefter gradvis opstart — optimalt med fysioterapeut.

Interesseret i Arthrosamid©?

Ring til os på 36 49 87 00 og tryk 1 — vi besvarer alle henvendelser inden for åbningstiden.

Ring 36 49 87 00, tryk 1 Skriv sikkert til os