Man–tor 7:30–16:00  ·  Fre 7:30–14:30 36 49 87 00 Baldersbækvej 5, 2635 Ishøj
LinkedIn    Facebook
Kontakt os
Billeddiagnostik

MR-scanning

Nørmark Privathospital har en åben MR-scanner med den nyeste teknologi. Svaret på din undersøgelse foreligger normalt næste hverdag. Vi kan scanne hele kroppen.

To MR-scannere — stor fleksibilitet

Vi har to MR-scannere, som tilsammen giver stor fleksibilitet. Vi kan scanne hele kroppen, og alle patienter kan komme til — også dem med klaustrofobi.

Åben MR-scanner

Vores åbne MR-scanner (Hitachi Aperto 0,4T) er velegnet til patienter med klaustrofobi samt til børn, der gerne vil have en forælder med. Næsten 9 ud af 10 patienter med klaustrofobi gennemfører scanningen.

Læs mere om åben MR-scanner →

Ny MR-scanner (Siemens)

Vores nye Siemens Magnetom Sempra 1,5T scanner kan scanne hurtigere, bedre og mere end mange andre MR-scannere. Leveret i sommeren 2021 og i fuld drift.

Læs mere om den nye MR-scanner →

Hvordan foregår en MR-scanning?

Radiografen hjælper dig med at lægge dig på patientbordet, og du vil herefter blive kørt ind i MR-scanneren. Den del af kroppen der skal undersøges, placeres i midten af scanneren — dette er det kraftigste magnetpunkt.

Hver billedseance tager typisk 4–5 minutter, og det er vigtigt at ligge helt stille. Selvom lyden fra scanneren stopper, er det vigtigt stadig at ligge stille, idet der oftest laves 3–5 serier. Radiografen er hele tiden i kontakt med patienten og giver besked, når undersøgelsen er færdig.

Hvorfor MR-scanning?

MR-scanning er den bedste mulighed for at stille den rette diagnose, når det drejer sig om problemer med nakke, ryg, skulder, knæ og andre led samt hjernen og kroppens organer. MR-scanning er suveræn til langt de fleste undersøgelser.

Inden MR-scanning

Hvis du lider af klaustrofobi, så fortæl os det, så vi kan hjælpe dig igennem undersøgelsen. Har man indopereret en pacemaker, kan man ikke undersøges i en MR-scanner. Af sikkerhedshensyn skal man besvare en række spørgsmål om sit helbred og have udfyldt et kontrolskema.

Det er vigtigt for undersøgelsen at have så få metaldele som muligt med i scannerrummet (lynlåse, smykker, briller, hårnåle osv.).

I enkelte tilfælde vil det være nødvendigt at give kontrast — dette sker ved et stik i håndryggen og giver sjældent ubehag.

Praktisk information

Se MR-scanningen i aktion

Book en MR-scanning

Kontakt os for at bestille tid til en MR-scanning.

Ring 36 49 87 00 Skriv sikkert til os