Man–tor 7:30–16:00  ·  Fre 7:30–14:30 36 49 87 00 Baldersbækvej 5, 2635 Ishøj
LinkedIn    Facebook
Kontakt os
Håndkirurgi

Seneskedehindebetændelse

Seneskedehindebetændelse (De Quervains sygdom) giver hævelse og ømhed på ydersiden af håndleddet. Operationen foretages i lokalbedøvelse via et lille snit. God virkning ses typisk efter et par uger.

Seneskedehindebetændelse — De Quervains sygdom

De Quervains syndrom er en speciel seneskedehindebetændelse, som opstår på ydersiden af håndleddet lige over spidsen af den nederste del af spolebenet. Sygdommen giver anledning til hævelse og ømhed, specielt når man bruger tommelfingeren og når man vrikker sidelæns i håndleddet. Behandlingen er en frilægning af senerne i en såkaldt sene-kulisse samt frilægning af en følenerve, der slynger sig om underarmen på det pågældende sted.

Operation og efterbehandling på hospitalet

Operationen bliver udført i lokalbedøvelse. På ydersiden af håndleddet lægges et lille vinklet snit på ca. 3–4 cm. Herefter åbnes seneskeden og området renses for betændelsesvæv og følenerven frilægges, således at den ikke kommer i klemme. Efter 8–12 dage skal stingene fjernes.

Efter operation — derhjemme

Efter operationen bliver der lagt en forbinding, som efter to dage skal fjernes. Du skal derefter vaske og rense operationsstedet med almindeligt vand og mild, uparfumeret, flydende håndsæbe, gerne 2 gange dagligt. Det er en god idé at "lufte såret" — du skal undgå at bruge plaster og forbinding de følgende dage. Mod smerter kan du tage to Panodil tabletter højst fire gange dagligt.

Vigtigt

God virkning af operationen ses typisk efter et par uger, men hos nogle personer kan det tage lidt længere tid, inden symptomerne forsvinder helt.

Sygemelding: ca. 3 uger ved fysisk krævende arbejde. Undgå vrid og tunge løft.

Stingfjernelse efter 8–12 dage — inkluderet i prisen.

Se prisliste for håndoperationer

Husk: du må ikke selv køre bil på operationsdagen. Hvis der er noget du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte privathospitalet.

Fra henvisning til behandling

Henvisning

Din praktiserende læge sender en henvisning, eller du kontakter os direkte.

Konsultation

Speciallægen bekræfter diagnosen og planlægger operationen.

Operation

Lokalbedøvelse. Snit 3–4 cm. Seneskede åbnes. Forbinding af efter 2 dage.

Opfølgning

Stingfjernelse efter 8–12 dage — inkluderet i prisen.

Book en konsultation

Har du smerter i håndleddet? Kontakt os i dag.

Ring 36 49 87 00 Skriv sikkert til os