Man–tor 7:30–16:00  ·  Fre 7:30–14:30 36 49 87 00 Baldersbækvej 5, 2635 Ishøj
LinkedIn    Facebook
Kontakt os
Håndkirurgi

Springfinger (Digitus Saltans)

Springfinger giver generende aflåsninger og springfænomener i fingeren. Operationen foretages i lokalbedøvelse og tager kort tid. Sygemelding 1–7 dage alt efter erhverv.

Operation for springfinger

Symptomerne viser sig ved, at fingeren kan få generende aflåsninger og springfænomener.

Operation og efterbehandling på hospitalet

Operationen foretages i lokalbedøvelse. Der lægges et lille snit ud for den syge finger. Derefter spaltes seneskeden for at give plads til bøjesenerne. Efter 8–12 dage skal stingene fjernes.

Efter operation — derhjemme

Der bliver efter operationen lagt en forbinding — den skal fjernes efter to dage. Du skal derefter vaske og rense operationsstedet med almindeligt vand og mild, uparfumeret, flydende håndsæbe to gange dagligt, evt. i en balje. Plaster og anden forbinding skal undgås de følgende dage, da såret heler bedst i fri luft. Mod smerter kan du anvende Panodil — 2 tabletter, højst fire gange dagligt.

Fingeren kan bruges frit inden for smertegrænsen, men ingen vrid og tunge løft eller gentagne bevægelser igennem længere tid, dvs. de første 2–3 uger. Det er vigtigt, at du straks efter operationen bevæger fingeren.

Vigtigt

Husk: du må ikke have ringe på den hånd, der skal opereres.

Bevæg fingeren straks efter operationen.

Ingen vrid og tunge løft de første 2–3 uger.

Sygemelding: 1–7 dage alt efter erhverv.

Stingfjernelse efter 8–12 dage — inkluderet i prisen.

Se prisliste for håndoperationer

Vi anbefaler, at du ikke selv kører bil på operationsdagen. Husk: ingen ringe på den hånd, der skal opereres. Hvis der er noget du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte privathospitalet.

Fra henvisning til behandling

Henvisning

Din praktiserende læge sender en henvisning, eller du kontakter os direkte.

Konsultation

Speciallægen bekræfter diagnosen og planlægger operationen.

Operation

Lokalbedøvelse. Lille snit. Seneskeden spaltes. Forbinding af efter 2 dage.

Opfølgning

Stingfjernelse efter 8–12 dage — inkluderet i prisen.

Book en konsultation

Har du problemer med en springfinger? Kontakt os i dag.

Ring 36 49 87 00 Skriv sikkert til os