Nørmark Privathospital

man-torsdag 7:30 til 16:00
fredag 7:30 til 14:30

Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære

​Håndkirurgi | Karpaltunnelsyndrom

Karpaltunnelsyndrom giver ofte føleforstyrrelser og smerter ud i 3 til 4 af fingrene, det vil sige tommel-, pege-, lange- og ringfinger. Problemet opstår, fordi en nerve ud til hånden bliver klemt i den kanal i håndleddet, hvor den løber igennem.

Operation og efterbehandling på hospitalet

Operationen foretages i lokal bedøvelse. På håndfladesiden af håndleddet lægges normalt et lille snit. Herefter åbnes kanalen omkring   nerven, så nerven får bedre plads. Efter 8-12 dage skal stingene fjernes. Herefter skal du træne håndleddets og fingrenes bevægelighed flere gange dagligt, indtil normal bevægelighed er opnået.

Efter operation – derhjemme

Der bliver efter operationen lagt en forbinding for at undgå blødning og for meget hævelse i såret. Forbindingen skal fjernes efter 2 dage. Hvis forbindingen strammer, må du løsne den. Når forbindingen er fjernet, må du så småt begynde at bruge hånden. Plaster eller anden forbinding skal undgås herefter. Du skal, udover almindelig håndvask, vaske og rense operationstedet med almindeligt vand og mild, uparfumeret, flydende håndsæbe to gange dagligt. Mod eventuelle smerter kan du anvende Panodil – 2 tabletter, højst 4 gange dagligt. Du skal bevæge fingrene med det samme og undgå at hånden hænger nedad. Oftest fås en ganske god virkning af operationen allerede samme aften, hvor mange af symptomerne ud i fingrene og hånden forsvinder, men i enkelte tilfælde kan der gå op til 12 måneder, før de forsvinder. Der kan i de første måneder opstå en ømhed/smerter i håndfladen, men dette vil forsvinde igen. Såfremt man har fysisk krævende arbejde, skal man sygemeldes i 1-21 dage efter operationen, alt efter erhverv. Blot det at vride en karklud efter operationen, vil være for stor en belastning i håndleddet. Derfor tilrådes du, at holde din hånd i ro og undgå belastning de første 3 uger efter operationen. Du kan med fordel lave de vedlagte nerveglidnings- og seneglidningsøvelser. Husk,at du ikke må have ringe eller ur på den hånd, der skal opereres. Vi anbefaler, at du ikke selv kører bil på operationsdagen.

Hvis der er noget du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte privathospitalet.

Øvelser

Nerveglidningsøvelser

Efter en håndoperation er det væsentligt, at udføre nedenstående øvelser, for at nerverne kan fungere frit og uhindret i hånden. Man starter øvelserne 2 dage efter operationen og slutter efter 4 uger. Øvelserne udføres 3 gange om formiddagen, 3 gange om eftermiddagen og 3 gange om aftenen. Ved hver øvelse holdes stillingen i nogle sekunder – herefter slap af. Begynd hver øvelse med bøjede fingre (udgangsstilling). 

nerglidningsøvelser karpaltunnelsyndrom karpaltunnel

Seneglidningsøvelser

​Efter en håndoperation er det væsentligt at udføre nedenstående øvelser, for at senerne kan fungere frit og uhindret i hånden.Man starter øvelserne ca. 1 uge efter operationen, og slutter efter 4 uger.Øvelserne udføres 3 gange om formiddagen, 3 gange om eftermiddagen og 3 gange om aftenen. Ved hver øvelse holdes stillingen i nogle sekunder – herefter slap af.

Begynd hver øvelse med strakte fingre (udgangsstilling).​

seneglidningsøvelser seneglidning karpaltunnelsyndrom karpaltunnel