Nørmark Privathospital

man-torsdag 7:30 til 16:00
fredag 7:30 til 14:30

Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære

MR-scanning

Nørmark Privathospital har både høj og lavfeltscanner. Vores nye højfeltscanner er en af de nyeste og mest teknologisk advanceret MR-scanner der findes.  

Video af vores højfeltscanner.

Hvad er MR-scanning?

MR betyder Magnetisk Resonans. Ved hjælp af et magnetfelt sendes radiobølger til det sted i kroppen, f.eks. et knæ, der skal undersøges. Om knæet ligger en “antenne”, der opfanger radiobølgerne, når de kommer retur fra knæet. Derved dannes et billede, som radiologen beskriver. Radiobølgerne er helt ufarlige.

Hvordan foregår en åben MR-scanning?

Vi har også en åben MR-scanner. Denne er velegnet til patienter med klaustrofobi samt til børn, der gerne vil have en forælder med. Læs mere om vores åbne MR-scanner. Der er ikke forskel på en lukket eller åben MR-skanner for det område, der skal scannes, skal ligge midt under scanneren. Dette sker ved hjælp af et bevægeligt leje, der kører patienten i en korrekt position. Dernæst vil ragiograffen begynde sin serie af snit-billeder, som MR-skanneren foretager. Læs mere om vores nye MR-scanner.

MR-scanner kan scanne hele kroppen

Vores MR-scannere kan scanne hele kroppen. Både vores åbne MR-scanner og vores nye Siemens MR-scanner.

Hvor lang tid tager en MR-scanning?

Hver billedseance tager typisk 4-5 min. og det er vigtigt at ligge helt stille, mens scanningen foregår. Selvom lyden fra scanneren stopper, er det vigtigt stadig at ligge helt stille, idet der oftest laves 3-5 serier. Radiografen som hele tiden er i kontakt med patienten, giver besked, når undersøgelsen er færdig. Der er intet ubehag ved selve scanningen. I enkelte tilfælde vil det være nødvendigt at give kontrast, dette sker ved et stik i håndryggen og giver sjældent ubehag.

Hvorfor MR-scanning?

MR-scanning er den bedste mulighed for at stille den rette diagnose, når det drejer sig om problemer med nakke, ryg, skulder, knæ og andre led samt hjernen og kroppens organer. MR-scanning er suveræn til langt de fleste undersøgelser.

Før MR-scanning

Hvis du lider af klaustrofobi, så fortæl os det, så vi kan hjælpe dig igennem undersøgelsen. Har man indopereret en pacemaker, kan man ikke undersøges i en MR-scanner. Af sikkerhedshensyn skal man før en MR-scanning besvare en række spørgsmål om sit helbred og have udfyldt et kontrolskema. Dette kan fås ved at klikke nedenunder. Indopererede metalgenstande kan give forringet billedkvalitet og kan i sjældne tilfælde være årsag til at undersøgelsen må aflyses. Klik her for MR Kontrolskema. Desuden er det vigtigt for undersøgelsen at have så få metaldele som muligt med i scannerrummet (lynlåse i tøj, smykker, briller, hårnåle osv.) Dette kan efterlades med mobiltelefon, nøgler m.m. i det aflåste omklædningsrum.

Priser for MR-scanning

Kr.

MR scanning

2.500

MR scanning inkl. svar hos vores speciallæge (ortopædkirurgi)

3.100

MR scanning med artrografi skulder

5.400

MR scanning, tillæg kontrast

700

Ydereligere information

Hvis der er noget du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte privathospitalet.​

Videoer

Video af vores lavfeltscanner.

Video af vores højfeltscanner.